Kan jeg blive godkendt til operation?

1. ASA-klassifikation

Patienter med ASA 3 eller højere, som indikerer en alvorlig systemisk sygdom, kan ikke tilbydes operation. Dette inkluderer hjerte-kar lidelser, tidligere tromboemboliske sygdomme, ustabil angina pectoris, tidligere hjerteinfarkt (AMI), hjertesvigt, hjerteklapsygdomme, osv.

2. Aldersvurdering

Der er ingen fast aldersgrænse, men patienter over 65 år skal vurderes af en anæstesilæge.

3. Hæmoglobin-niveau

Hvis hæmoglobinniveauet er under 6,8 mmol/l, kan man ikke godkendes til operation. I visse tilfælde kan der tilbydes behandling forud for operation for at stabilisere hæmoglobinniveauet.

4. Tidligere anæstesikomplikationer

Tidligere komplikationer under anæstesi kan udelukke operation.

5. Blødningsforstyrrelser

Unormale blødningsforstyrrelser kan være en kontraindikation.

6. Epilepsi

Hvis patienten har haft nylige epileptiske anfald (inden for de sidste 3 måneder), kan de ikke godkendes til operation.

7. Biologiske lægemidler

Hvis patienten ikke kan holde pause med biologiske lægemidler efter aftale med en reumatolog, kan det være en kontraindikation.

8. Hypertension

Ubehandlet eller dårligt kontrolleret blodtryk over 140/90 kræver henvisning til egen læge for kontrol og evt. behandling. Efter behandling skal der gå 4-6 uger, før en operation kan planlægges.

9. Allergi

Allergi over for klorhexidin eller latex kan udelukke operation.

10. Nedsat lever- og nyrefunktion

Dette kan også forhindre operation.

11. Lungesygdomme

Patienter med KOL eller andre kendte luftvejssygdomme kan være uegnede til operation.

12. Diabetes

Dårligt reguleret diabetes (type 1 og type 2) kan forhindre operation.

13. Organtransplantation

Organtransplanterede patienter kan muligvis ikke godkendes til operation.

Kirurg og anæstesilæge har altid ret til at afvise patienter, der vurderes fysisk eller psykisk uegnet til operation. Formålet med disse kriterier er at minimere risikoen for komplikationer ved operationer under fuld narkose. Mindre indgreb kan eventuelt udføres under lokalbedøvelse.
Hvis der er tvivl om, hvorvidt man kan blive godkendt til operation, opfordres patienten til at kontakte klinikken på det oplyste telefonnummer, før de booker en forundersøgelse eller indsender et informationsskema.